Dette udbud vedrører indgåelse af rammeaftaler på istandsættelse af flyttelejemål vedrørende ydelserne gulvarbejde og rengøring til Boligkontoret Århus (Ordregiver).
Ordregivers boliger kræver løbende istandsættelse i forbindelse med fraflytning. Opgaverne er mangeartede, men omfatter primært arbejder, der skal sikre, at flyttelejemål bringes i en indflytningsklar stand. Arbejderne omfatter særligt gulvarbejde samt rengøring.
De daglige opgaver i forbindelse med istandsættelse af flyttelejemål varetages i begrænset omfang af egne medarbejdere, mens hovedparten af opgaverne udføres ved brug af eksterne leverandører.
Med nærværende udbud har Ordregiver til hensigt at indgå rammeaftaler med leverandører på delkontrakter omfattende henholdsvis gulvarbejde og rengøring, opdelt efter Ordregivers områder.
Delkontrakternes maksimale omsætning (værdi) er estimeret til at være +20% pr. delkontrakt.Hovedtrekkene i prosedyrenVedrørende økonomisk og finansiel formåen:
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:
Ansøger skal oplyse egenkapitalen som ”Finansielt nøgletal" for hvert af de seneste to (2) afsluttede regnskabsår, hvilket oplyses under ”Beskrivelse”.
Egenkapitalen skal beregnes og oplyses efter metoden angivet i Årsregnskabslovens § 25 (LBK nr. 838 af 08/08/2019). Hvis Ansøger baserer sig på en eller flere enheders kapacitet (f.eks. et moderselskab eller søsterselskab eller en underleverandør) eller er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal information tillige angives i et separat ESPD for hver af disse enheder. Det er Ansøgers ansvar at sikre, at mindstekravene til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt, når egnetheden baseres på anden enheds kapacitet eller tilbudsgiver er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium).
Mindstekrav til det niveau, der kræves:
Som minimumskrav kræves en positiv egenkapital seneste to (2) afsluttede regnskabsår. Såfremt Ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i de seneste (to) 2 disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Kan Ansøger ikke selv opfylde kravet, kan man eventuel afgive ansøgning som konsortium og/eller ved at basere sig på andres økonomiske formåen
Vedrørende teknisk og faglig formåen
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:
En liste over de 3 betydeligste sammenlignelige referencer, som Ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen.
Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning i vurdering af referencerne. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af dato for leverancen bedes Ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi ydelserne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om Ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 3 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning.
Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne.
Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.
Udvælgelse af ansøgere
Ordregiver vil udvælge 5 ansøgere pr. delkontrakt til at afgive tilbud.
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer i forhold til de udbudte hovedydelser.
Relevansvurderingen foretages ud fra, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer erfaring med levering af ydelser, der er sammenlignelige med de udbudte ydelser, jf. henholdsvis
- Bilag 1A – Kravspecifikation – Gulvarbejde
- Bilag 1B – Kravspecifikation – Rengøring
afhængt af fagområde, som ansøger ønsker at afgive ansøgning på.
I forbindelse med udvælgelse af de mest sammenlignelige referencer, vægter Ordregiver det positivt, at
• At referencerne generelt angår og er sammenlignelige med de pr. delkontrakt udbudte opgaver og ydelser.
• At referencerne afspejler en fagmæssig bred erfaring med opgaver indenfor den pågældende delkontrakt.
• At referencerne er udført i et miljø sammenligneligt med Ordregivers, hvor der under arbejdets udførelse skal iagttages særlige hensyn til bygningens daglige brugere.
• At referencerne angår løbende arbejder/længerevarende samarbejder.
Vurdering af ansøgninger om prækvalifikation foretages pr. delkontrakt.