Kalundborg Central Renseanlæg (herefter ”KCR”) skal udvides som en konsekvens af, at industrien i Kalundborg Kommune i de kommende år forøger sin tilledning. Udvidelsen af KCR (herefter ”Projektet”) sker både for at øge den biologiske kapacitet af anlægget, bedre styring af overløb, ny slamafvanding og fjernelse af miljøfremmede stoffer gennem tredje og fjerde renseanlæg. Projektet realiseres gennem en række udbud inden for byggeri- og anlæg, maskin- og el, systemleverandører og SRO.
Kalundborg Renseanlæg A/S (”Bygherre”) har indgået en totalrådgiveraftale med Envidan A/S, som forestår teknisk rådgivning og bistand, projektering, byggeledelse og processpecialistrådgivning i forbindelse med Projektets realisering.
Dette udbud omfatter en hovedentreprisekontrakt, som i hovedtræk indebærer udførelse af følgende arbejder:
-Byggeplads
-Ny indløbspumpestation
-Nyt udligningsbassin
-Ny mellempumpestation
-Ny post-dinitrifikationstank
-Ny kemidoseringsbygning
-Samlebygværker
-Grundvandssænkning, jordarbejder, ledningsarbejder mv. for at gennemføre opførelsen af de nye bygværker.
Maskine- og elarbejderne forbundet med at realisere procestrinene udbydes i et særskilt udbud.
Foruden pris på de faste ydelser, som er forbundet med at realisere kontrakten, skal tilbudsgiverne afgive pris(er) på følgende optioner:
Tilbudslistens post 2.10.1: Fjernelse af interimshegn og installationer
Tilbudslistens post 6.1.5: Opsætning af vibrationsmåler
Tilbudslistens post 6.1.6: Leje af vibrationsmålere
Tilbudslistens post 6.1.7: Nedtagning af vibrationsmåler
Tilbudslistens post 6.1.8 Pæle for trappe 12 meters længde 30x30 cm
Deudover skal tilbudsgiverne i tilbudslisten prissætte variable ydelser, herunder reguleringspriser, som kommer til anvendelse, i det omfang, der er behov herfor.
Bygherre har overvejet, om indkøbet kan opdeles yderligere, men vurderer, at en yderligere opdeling vil indebære en række uhensigtsmæssige tekniske og juridiske grænseflader med deraf følgende risiko for forhindringer i udførelsesfasen samt afledte transaktionsomkostninger.Hovedtrekkene i prosedyrenUdbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til udbudslovens afsnit II.
Udbudsformen betyder, at processen – i hovedtræk – indeholder nedenstående aktiviteter:
1. Bygherre offentliggør udbuddet på www.udbuddet.dk ("udbudsplatformen")
2. Tilbudsgiverne uploader deres tilbud på udbudsportalen indenfor den angivne tidsfrist
3. Efter tilbudsfristens udløb vurderer Bygherre, om de modtagne tilbud opfylder udbudsgrundlagets krav til tilbuddets indhold og udformning
4. Efter en evaluering af tilbuddene tildeler Bygherre kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Udbudsmaterialet indeholder en række væsentlige informationer, som tilbuddet skal afgives på grundlag af. Det er op til tilbudsgiver at gøre sig bekendt med alle dele af udbudsmaterialet. Tilbudsgiver er selv ansvarlig for løbende at holde sig opdateret om udbuddets forløb på udbudsportalen.
Da Projektet vedrører kritisk infrastruktur, har Bygherre af sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med udarbejdelse af udbudsgrundlaget være nødt til i et vist omfang at begrænse indsigt i de oplysninger og dokumenter, der skal anvendes i forbindelse med udførelsen af den udbudte kontrakt. Tilbudsgiverne får alle adgang til de oplysninger, som er nødvendige for, at tilbudsgiverne kan afgive tilbud på et ensartet og sikkert grundlag. Vindende tilbudsgiver vil efter indgået kontakt og betinget af fortrolighedstilsagn få adgang til fortrolige oplysninger om kritisk infrastruktur i det omfang, det er relevant for opgavens udførelse.
Tilbud skal afgives via udbudsportalen og inden tilbudsfristens udløb. Det vil ikke være muligt at afgive tilbud efter fristens udløb.
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 40 kalenderdage fra tilbudsfristen.