SONFOR Vand A/S har brug for bygherrerådgivning i forbindelse med opførelsen af et nyt vandværk i Mjang Dam på Als, med en option på yderligere rådgivning til et vandværk i Rønsdam. Kontrakten har en maksimal totalværdi på 7 millioner DKK og en varighed på 2 år. Opgaven omfatter valg af totalentreprenør baseret på et eksisterende byggeprogram, samt projektering, udførelse og aflevering, herunder bæredygtighedsydelser. Tildelingskriterierne vægtes som følger: Pris (30%), Organisation og kompetencer (35%), Proces (25%) og Aftalevilkår (10%). Der er et kvalifikationskrav om, at ansøger skal have haft en positiv egenkapital på mindst 7,5 millioner DKK i det seneste disponible regnskabsår.
Slipp å lese og skrive alt selv, la Cobrief gjøre det for deg!
Udbuddet omfatter bygherrerådgivning vedr. opførelsen af et nyt vandværk i Mjang Dam på Als. Opgaven omfatter valg af totalentreprenør på baggrund af et allerede udarbejdet byggeprogram, samt ydelserne projektering, udførelse og aflevering, jf. ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning. Opgaven omfatter endvidere en række bæredygtighedsydelser.
Udbuddet indeholder en option på yderligere bygherrerådgivning vedr. opførelse af et vandværk i Rønsdam.
Ansøger skal i det seneste disponible regnskabsår (afhængigt af hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed) have haft en positiv egenkapital på mindst 7,5 mio. DKK.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” lægges vægt på den laveste samlede tilbudstekniske pris, opgjort som beregnet i bilag 6: Prisliste.
Beskrivelse
Ved vurderingen af underkriteriet ”Organisation og kompetencer” lægges vægt på følgende: - I hvilket omfang de tilbudte nøglemedarbejdere har relevant uddannelse og kvalifikationer samt demonstrerer dybdegående kompetencer indenfor bygherrerådgivning ved tilsvarende projek-ter, som er udført i totalentreprise. I vurderingen indgår endvidere, i hvilket omfang den tilbudte organisation samlet set vurderes at have de nødvendige tværfaglige kompetencer til at varetage bygherrerådgivningen gennem projektets relevante faser, herunder projektledelse, risikostyring, økonomi- og tidsplansopfølg-ning, teknisk granskning, kvalitetssikring og interessenthåndtering. - I hvilket omfang og hvordan den tilbudte organisation er konstrueret, idet det vurderes positivt, såfremt organisationen har en klar rollefordeling, som vurderes at være operationel, effektiv, samt at organisationen har klare kommunikationslinjer. I evalueringen indgår tillige organisatio-nens robusthed, herunder hvordan organisationen håndterer sygdom, ferie og øvrigt fravær og i hvilket omfang der er adgang til relevante back-up ressourcer og specialister.
Beskrivelse
Ved vurderingen af underkriteriet ”Proces” lægges vægt på følgende: - I hvilket omfang og hvordan den tilbudte tilgang til bygherrerådgivningen sikrer en relevant og løbende inddragelse af bygherren i forbindelse med beslutninger, afklaringer og opfølgning. - I hvilket omfang og hvordan den tilbudte tilstedeværelse på byggepladsen er tilrettelagt, idet det vurderes positivt, såfremt tilstedeværelsen vurderes at være tilstrækkelig til at sikre rettidig håndtering af udfordringer, effektiv koordinering mellem projektets aktører og den forudsatte udførelseskvalitet. - I hvilket omfang den tilbudte plan for byggeledelse og byggetilsyn vurderes at være hensigts-mæssig og operationel, herunder for så vidt angår organisering, ansvars- og rollefordeling samt bemanding. - I hvilket omfang og hvordan den tilbudte tilgang sikrer en effektiv styring og opfølgning på kvali-tet, tid og økonomi. I vurderingen indgår endvidere, i hvilket omfang den tilbudte tilgang sikrer en systematisk og løbende identifikation, vurdering og håndtering af relevante risici med henblik på overholdelse af projektets tidsplan, kvalitetskrav og økonomiske ramme.
Beskrivelse
Ved vurderingen af underkriteriet ”Aftalevilkår” lægges vægt på, at de i Aftalen angivne krav, som ikke er identificeret som mindstekrav, jf. afsnit 17, imødekommes, idet det vurderes negativt, hvis tilbudsgiver ikke imødekommer de pågældende krav.