GLOSTRUP VAND A/S har besluttet at opføre et nyt moderne vandværk, Glostrup Vandværk. Det nye vandværk vil overtage vandforsyningen fra to nuværende vandværker og skal være med til at fremtidssikre forsyningen af drikkevand til borgere og virksomheder ved hjælp af ny rense- og blødgøringsteknologi.
Den udbudte kontrakt omfatter nødvendige ledningsomlægninger i forbindelse med etablering af det nye vandværk. Anlægsarbejdet indebærer etablering af både rentvands- og råvandsledninger, som skal forbinde det nye vandværk med det eksisterende ledningsnet og sikre de nødvendige justeringer i det eksisterende net.
En del af anlægsarbejdet består af etablering af to råvandsledninger på cirka 500 meter (Ø280 samt tilhørende tomrør til fiber), som tilkobles eksisterende ledninger. Herudover etableres fire rentvandsledninger ind til vandværket. Én ledning Ø200 på cirka 20 meter tilkobles eksisterende ledning i Hvissingevej. Herudover etableres to ledninger Ø250 på cirka 250 meter, som afsluttes ca. én meter inde på den nye vandværksmatrikel og tilkobles eksisterende ledninger i Byparkvej. Derudover etableres én ledning Ø315 på cirka 1.600 meter, som føres i et tracé nord for Byparkvej. Ved Duevej deles ledningen i to, hvor den fortsætter som Ø315 gennem Duevej og Sofielundsvej med tilkobling på eksisterende ledning i Nørre Ringvej, og som Ø250 på cirka 450 meter frem til tilkobling på eksisterende ledning ved Rødkælkevej.
Entreprenøren skal være involvereret i forbindelse med logistik og planlægning af anlægsarbejderne ved især Duevej og Sofielundsvej.
Generelt forventes der anvendt to anlægsmetoder; lægning i åben grav og retningsstyret underboring.
Yderligere oplysninger om udbuddet, kontrakten mv. findes i udbudsmaterialet, som er tilgængeligt på Dalux:
https://node1.field.dalux.com/service/redirect/client/ten/TID-464799747366987536/da-dk/public/tender/TID-464799747366987536Hovedtrekkene i prosedyrenUdbuddet gennemføres efter proceduren udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1078 af 29.06.2022 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet) artikel 47.
Udbudsproceduren betyder, at processen – i hovedtræk – indeholder følgende aktiviteter:
1. Virksomheder/ansøgere kan på baggrund af udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet i øvrigt ansøge om deltagelse/prækvalifikation ("åben" runde).
2. På baggrund af de modtagne ansøgninger om deltagelse udvælges/prækvalificeres fire ansøgere, som opfordres til at afgive indledende tilbud på hovedentreprisekontrakten.
3. Kun de udvalgte ansøgere kan afgive et indledende tilbud på den udbudte hovedentreprisekontrakt ("lukket" runde).
4. Efter tilbudsfristen for det indledende tilbuds udløb foretager GLOSTRUP VAND A/S evaluering af de indledende tilbud, og GLOSTRUP VAND A/S kan tildele hovedentreprisekontrakten til den tilbudsgiver, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
5. GLOSTRUP VAND A/S kan i stedet for vælge at indlede forhandlinger med tilbudsgiverne på baggrund af de afgivne indledende tilbud.
6. I så fald skal tilbudsgiverne, når forhandlingerne er afsluttet, afgive endeligt tilbud, som GLOSTRUP VAND A/S evaluerer.
7. Den tilbudsgiver, som står til at blive tildelt hovedentreprisekontrakten, anmodes om at fremsende dokumentation for de forhold, som er beskrevet i ESPD'et.
8. Forudsat at der modtages korrekt dokumentation, træffes der tildelingsbeslutning, idet GLOSTRUP VAND A/S tildeler hovedentreprisekontrakten til den tilbudsgiver, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
GLOSTRUP VAND A/S forbeholder sig retten til at tildele hovedentreprisekontrakten på baggrund af det indledende tilbud, og i givet fald således ikke gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne. Tilbudsgiverne bør således være opmærksomme på, at det indledende tilbud er fuldstændigt, konkurrencedygtigt og konditionsmæssigt. Tilbudsgiverne får besked om GLOSTRUP VAND A/S' beslutning om forhandling/tildeling umiddelbart efter GLOSTRUP VAND A/S' gennemgang af de indledende tilbud. Af denne besked vil nærmere information om eventuelle forhandlingsmødetidspunkter fremgå.
Vælger GLOSTRUP VAND A/S at gennemføre forhandlingsforløbet, vil det som udgangspunkt foregå mundtligt på fysiske møder. Der vil dog være mulighed for at foretage en skriftlig forhandling, hvis GLOSTRUP VAND A/S anser det for hensigtsmæssigt. Hvis GLOSTRUP VAND A/S vælger at indlede forhandlinger, anser GLOSTRUP VAND A/S sig for berettiget til at forhandle om alle tilbud, herunder tilbud, som må betragtes som ukonditionsmæssige og/eller som indeholder forbehold (herunder forbehold over for grundlæggende vilkår i udbudsgrundlaget).
GLOSTRUP VAND A/S forbeholder sig ret til at gennemføre flere forhandlingsrunder og forbeholder sig i den forbindelse ret til at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles om.
GLOSTRUP VAND A/S kan efter de indledende forhandlingsmøder indkalde reviderede tilbud, idet GLOSTRUP VAND A/S kan forbeholde sig ret til at træffe tildelingsbeslutning på grundlag af disse reviderede tilbud. Alternativt kan GLOSTRUP VAND A/S vælge at indkalde endelige tilbud.