Kapaciteten for By & Havns modtagelse af ren jord i By & Havns landvindingsprojekt i Ydre Nordhavn var i 2023 ved at være opbrugt, hvorfor By & Havn havde behov for et andet område til midlertidigt at oplagre ren jord, indtil Lynetteholms perimeter var færdiganlagt. Lynetteholms perimeter er nu næsten færdiganlagt, hvorefter der fremadrettet kan modtages og indbygges jord direkte i nyttiggørelsesanlægget Lynetteholm.
I den mellemliggende periode efter man havde nået kapacitetsbegrænsningen i Ydre Nordhavn og indtil nu, har By & Havn haft et midlertidigt oplag af ren jord ved Kløverparken, 2300 København, mens Lynetteholms perimeter har været under udførelse. Ved Kløverparken er der i henhold til miljøtilladelsen udelukkende blevet oplagret ren jord, som ved modtagelsen er blevet slutanmeldt og godkendt af den kommune, som jorden er opgravet i.
Lynetteholms perimeter forventes færdigetableret i august 2026, og da byudviklingen på områderne indenfor Kløverparken og Quintus opstartes inden for de kommende år, skal den mellemoplagrede jord fra foråret 2027 flyttes til og indbygges i nyttiggørelsesanlægget på Lynetteholm.
Det forventes, at der til foråret 2027 vil være ca. 1,15 mio. tons ren jord, der skal transporteres fra Kløverparken til Lynetteholm, hvor jorden derefter skal indbygges.
Transporten af jord fra Kløverparken til Lynetteholm skal ske via jordtransportvejen langs Prøvestenen.
Sideløbende med jordtransporten fra Kløverparken skal der, som en del af byudviklingsprojektet af Kløverparken og Quintus, fortages en række undersøgelser af Kløverparken. I den forbindelse skal det sikres, at flytning af jorden fra det midlertidige jordoplag koordineres i tilstrækkelig grad, så både jordflytningen og undersøgelsesarbejderne kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Rådgiveraftalen omfatter tre delopgaver bestående af følgende:
- Delopgave 1: bistand i forbindelse med udbud af anlægsentreprise om jordtransport, herunder rådgivning og projekteringsledelse i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet samt evaluering af tilbud
- Delopgave 2: tilsyn, projektopfølgning og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med anlægsentreprisen, og
- Delopgave 3: assistance til miljø- og myndighedskoordinering i forbindelse med anlægsentreprisen.
Delopgave 1-3 er nærmere beskrevet i Bilag 1: Opgavebeskrivelse.
En nærmere beskrivelse af aftalens genstand fremgår af det samlede udbudsmateriale, jf. afsnit 2 i udbudsbetingelserne.Hovedtrekkene i prosedyrenUdbuddet gennemføres som et offentligt udbud efter udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer). Det betyder, at alle interesserede aktører har mulighed for at afgive tilbud ved udbuddet. Ordregiver kan dog alene tildele Rådgiveraftalen til aktører, der opfylder de i udbuddet fastsatte egnethedskrav og som ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde.
Den udbudte Rådgiveraftale vil blive tildelt til én tilbudsgiver. Rådgiveraftalen med den vindende tilbudsgiver vil blive indgået på de vilkår og betingelser, der fremgår af udbudsmaterialets udkast til Rådgiveraftale med bilag.
Ordregiver har valgt at udbyde én samlet Rådgiveraftale i stedet for at opdele aftalen i delkontrakter, da Ordregiver finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt af hensyn til videnopbygning hos Rådgiveraftaleindehaveren i forhold til forståelse af, bevidsthed om og koordinering af de forskellige opgaver og grænseflader i projektet om jordtransport.
Ordregiver skal i medfør af udbudslovens § 151, stk. 1, indhente endelig dokumentation for de oplysninger, der er angivet i ESPD’et fra den tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele Rådgiveraftalen, inden tildelingen foretages. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at indhente dokumentationen på et tidligere tidspunkt, hvis det findes nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de ved dette udbud anvendte udelukkelsesgrunde, vil Ordregiver indhente følgende dokumentation:
Virksomheder, der er etableret i Danmark, kan anvende en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen som dokumentation for, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene. Det gælder også, hvis virksomheden har udenlandske ledelsesmedlemmer.
Virksomheder, der ikke er etableret i Danmark, kan fremlægge følgende dokumentation for, at virksomheden ikke er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde (i prioriteret rækkefølge):
• Uddrag fra relevante registre eller tilsvarende dokumenter udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed samt certifikater udstedt af de kompetente myndigheder
• Erklæringer under ed
• Erklæringer på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i det land, hvor virksomheden er etableret.
Dokumentationen må ikke være udstedt tidligere end 6 måneder før tilbudsfristen.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver opfylder de ved dette udbud anvendte krav til egnethed, vil tilbudsgiver blive bedt om at fremlægge:
• årsregnskaber eller uddrag heraf, der viser tilbudsgivers omsætning, egenkapital samt soliditetsgrad i den periode, som minimumskravet omfatter.
• Kontaktoplysninger til kontaktperson(er) hos de kunder, som tilbudsgiver har oplyst som referencer i ESPD, hvis disse ikke allerede fremgår af ESPD.
Tilbudsgiver kan dokumentere sin opfyldelse af krav til økonomisk og finansiel formåen ved ethvert andet dokument, som Ordregiver vurderer passende, hvis tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge ovenstående dokumenter.
Tilbudsgiver er desuden ikke forpligtet til at fremlægge dokumentation for oplysninger, som Ordregiver selv kan indhente via adgang til en national database. Tilbudsgiver bedes dog i så fald oplyse, hvor denne dokumentation kan findes.
Består tilbudsgiver af en sammenslutning af virksomheder skal dokumentation i forhold til både udelukkelsesgrunde og egnethed fremlægges for hver af virksomhederne i sammenslutningen.
Baserer tilbudsgiver sig på en eller flere andre enheders økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige formåen skal dokumentation for udelukkelsesgrunde samt relevant dokumentation for egnethed tillige vedlægges for støttevirksomheden eller støttevirksomhederne.