Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på at etablere et komplet luft/vand-varmepumpeanlæg færdig til drift. Varmepumpeanlægget skal udnytte udeluft som varmekilde og skal benytte det naturlige, ikke-giftige og ikke-brandfarlige kølemiddel, CO2. Varmepumpeanlægget og alle øvrige komponenter og udstyr skal indpasses i en ny bygning, indeholdt i nærværende totalentreprise. Bygningen og alt øvrigt anlæg og udstyr skal forberedes for etableringen af +50% varmepumpekapacitet udført enten i option eller fremtidig entreprise. Varmepumpeanlægget, pumper, instrumentering og hoved- og styretavler skal placeres hensigts- og betjeningsmæssigt forsvarligt. Bygningen skal udover maskinrum, indeholde garage, velfærdsrum (kontor og toilet/bad) og en materialehal. Herudover skal Totalentreprenøren i nærværende totalentreprise levere og etablere septiktank, vand- og elforsyning iht. entreprisegrænser, herunder etablering af koblings-anlæg og transformerkapacitet til forsyning af varmepumpeanlægget.
Arbejdet omfatter alle ydelser og relaterede arbejder i forbindelse med de angivne arbejder, herunder inkluderet, men ikke begrænset til, detailprojektering af det komplette anlæg, byggestyring, kvalitetsstyring, koordinering med Ordregivers leverancer og herunder SRO-leverandør.Hovedtrekkene i prosedyrenUdbuddet gennemføres som en forhandlet procedure med forudgående indkaldelse af tilbud i henhold til Forsyningsvirksomhedsdirektivet (Direktiv 2014/25/EU).
Udbuddet opdeles i to faser:
1. Prækvalifikationsfase: Ordregiver udvælger 3-5 egnede ansøgere, der opfylder minimumskravene og udvælges ud fra de angivne kriterier.
2. Tilbuds- og forhandlingsfase: De prækvalificerede tilbudsgivere opfordres til at afgive tilbud. Ordregiver forbeholder sig ret til at gennemføre forhandlingsrunder forud for afgivelse af endeligt tilbud (BAFO), samt ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud uden forhandling.