Projektet omfatter nedrivning og nybyggeri af 3 længer og totalrenovering af 1 hovedhus som følge af konstateret, omfattende skimmelsvamp i ydervægge, gulve og tagkonstruktioner. Byggeriet udgør i alt ca. 1.940 m², (brutto m²). Det færdige udslusningsfængsel vil have en kapacitet på 30 indsatte og skal, foruden beboelsesafsnit med værelser og opholdsarealer med beskæftigelses- og fritidsfaciliteter, rumme et personaleafsnit med administrative faciliteter.
_____Danmarks Fængsler ønsker at genopføre Hvidovre Udslusningsfængsel ”Lysholmgård” med det formål at skabe et nyt udslusningsfængsel, der lever op til Danmarks Fængslers krav, og samtidig kan sikre moderne og tidssvarende rammer omkring de indsatte og ansatte.
En del af udslusningspladserne indrettes med tilgængelighedsforanstaltninger for at kunne rumme indsatte med funktionsnedsættelser.
Udvidelsen af det eksisterende Hvidovre Udslusningsfængsel, Lysholmgård, til en samlet kapacitet på 30 pladser, indgår som en del af initiativet om etablering af fire nye udslusningsfængsler, som anført i Aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.
Formålet er at skabe rammerne om, at flere indsatte i afslutningen af deres afsoning, får mulighed for en overgang til et liv uden kriminalitet, under opsyn og med støtte fra Danmarks Fængslers personale. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet _____. Udbudsbetingelserne inkl. bilag indeholder en nærmere beskrivelse af opgave og udbudsforløbet, og det øvrige materiale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang. Den anslåede værdi er udtryk for et skøn. Kontraktværdien forventes at blive mellem 60- 63 mio. kr., ekskl. moms.Hovedtrekkene i prosedyrenBlandt de ansøgende virksomheder, som opfylder minimumskrav til egnethed og som ikke er omfattet af de obligatoriske og udvalgte frivillige udelukkelsesgrunde, udvælges på et objektivt og sagligt grundlag 3 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud. Udvælgelsen vil ske på baggrund af de fremsendte referencer, hvor der vil lægges vægt på i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer erfaring med funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser i forhold til den udbudte opgave. Se yderligere i udbudsbekendtgørelsens afsnit 5.1.
Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet _____. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgave, udbudsforløbet og det øvrige materiale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang. Medmindre Styrelsen for Danmarks Fængsler vælger at tildele opgaven med udgangspunkt i et indledende tilbud, gennemføres der et forhandlingsforløb, hvor 3 prækvalificerede tilbudsgivere vil blive inviteret til parallelle forhandlingsmøder, som vil blive dokumenteret, jf. beskrivelsen i udbudsbetingelserne. Fristerne for aflevering af tilbud fremgår af udbudsmaterialet. Forhandlingsmøderne vil blive afholdt i uge 50 på adressen Strandgade 100, 1401 København. Forhandlingsmøderne er berammet til at foregå i tidsrummet kl. 09-15. Formålet med forhandlingsmøderne er at sikre, at tilbudsgiverne er opmærksomme på, hvor deres tilbud bør forbedres. Styrelsen for Danmarks Fængsler vil i den forbindelse kommentere de allerede afgivne tilbud. Tilbudsgiverne får ved forhandlingsmødet lejlighed til at udfordre udbudsmaterialet. Læs mere om forhandlingsforløbet i udbudsbetingelserne.