Forsvarsministeriets Materiel-og Indkøbsstyrelse har behov for at købe Maritim teknisk ekspert bistand indenfor den maritime industri, indenfor følgende kategorier: kategori 1. Skibsdesign og -konstruktion kategori 2. Maskindesign og -konstruktion kategori 3. Køleteknik og ventilation. Ansøgeren skal angive, hvilken/hvilke kategorier der ansøges om deltagelse i. Ansøgeren skal indsende et (1) ESPD per kategori som vedkommende ansøger om deltagelse i. Hvis ansøgeren i en kategori ansøger om deltagelse som del af et konsortium (en sammenslutning af økonomiske aktører), og i den anden kategori ikke ansøger som en del af et konsortium, skal der udfyldes et ESPD for hver kategori. Det indsendte ESPD skal afspejle, hvem den egentlige ansøger er. Kategori 1: Skibsdesign og -konstruktion omfatter alle opgaver i relation hertil som f.eks. skibsdesign, styrkeberegning, stabilitetsberegninger, ombygning af fartøjer, udarbejdelse af specifikationer og dokumentation, tilsyn m.v. Kategori 2: Maskindesign og -konstruktion omfatter alle opgaver relateret hertil som f.eks. motortest, fejlundersøgelser, udarbejdelse af forslag til designændringer, udarbejdelse af testrapporter, redesign, brændstoftanke, udarbejdelse af specifikationer og dokumentation mv. Kategori 3: Køleteknik og ventilation omfatter alle opgaver relateret hertil som dimensionering af køle- og ventilationsanlæg, test og fejlundersøgelse.Hovedtrekkene i prosedyrenI dette Dynamiske Indkøbssystem (DIS) vil det være muligt at ansøge om optagelse i alle 3 kategorier. Virksomheder, der ansøger om deltagelse i DIS, vil blive kaldt ansøgere. Ansøgere, der bliver optaget i DIS, vil blive kaldt deltagere. En ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), og skal heri klart angive, hvilke(n) kategori(er) ansøgeren søger om optagelse i. Ansøger, og eventuelt deltagerne i en sammenslutning af enheder og/eller støttende enheder, skal anvende ESPD, jf. udbudslovens § 148, som foreløbig dokumentation for, at ansøger og deltagerne ikke er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136 anførte udelukkelsesgrunde, og at ansøger opfylder de fastsatte krav til egnethed. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøger er en sammenslutning (konsortier), skal de deltagere, der ikke indgiver ansøgningen, underskrive deres ESPD-dokument. Eventuelle støttende enheder skal også underskrive ESPD. DIS proceduren består af følgende trin: a) Ansøger udfylder ESPD b) I ESPD oplyses mindst 2 lignende leverancer (referencer), for hver kategori der ansøges i, som skal dokumentere erfaring med opgaver af samme type og kompleksitet som kategoriens eksempler (eksempler i udbudsbetingelser). Ved lignende leverancer forstås leverancer, der ligger inden for de kategorier, der søges om optagelse i henholdsvis: 1. ”Skibsdesign og –konstruktion” 2. ”Maskindesign og –konstruktion” 3.”Køleteknik og Ventilation. Minimumskrav til hver reference inden for den pågældende kategori er 1. Referencen skal være udført inden for de sidste 5 år 2. FMI forholder sig retten til at verificere referencen 3. Værdi per reference, minimum DKK 50.000 4. Hver reference må maksimum fylde 1 A4 side. c) Ansøger skal indsende en egenerklæring om overholdelse af arbejdsklausulen, corporate social responsibility (CSR) forpligtelser og forpligtelser i henhold til internationale sanktioner. Når sammenslutninger af flere enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager som én ansøger, skal egenerklæringen udfyldes særskilt for hver af de deltagende enheder. Ansøgningen skal indsendes elektronisk via ETHICS’ webportal. Permalinket til ETHICS webportal er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Ansøgningen kan ikke indsendes på andre måder end via ETHICS webportal. Når FMI har modtaget ansøgningerne, vil FMI gennemgå ESPD og de heri opstillede referencer, egenerklæringen om overholdelse af arbejdsklausul, corporate social responsibility (CSR) forpligtelser og forpligtelser vedrørende internationale sanktioner og sikkerhedsgodkendelse. FMI træffer afgørelse om optagelse i DIS. Ansøgere modtager besked om optagelse eller afslag. Ansøgere optaget i DIS er nu deltagere i DIS. Bemærk, at virksomheder og personer, der deltager i opfyldelsen af aftalen, skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse, i det omfang den pågældende skal håndtere klassificerede oplysninger eller have adgang til et klassificeret område. Sikkerhedsgodkendelsen skal være opnået senest på tidspunktet for leverandørens deltagelse i et konkret miniudbud i DIS. Sikkerhedsgodkendelsen skal opretholdes under hele perioden for udførelse af et miniudbud. Leverandørens underleverandører skal ligeledes have den fornødne sikkerhedsgodkendelse for virksomheden, i det omfang klassificerede oplysninger skal opbevares hos underleverandøren. Såfremt en ikke-sikkerhedsgodkendt virksomhed tilkendegiver interesse i optagelse på DIS, vil FMI forestå indstillingen af virksomheden til godkendelse hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det påhviler herefter virksomheden selv at sikre opnåelse og opretholdelse af denne godkendelse, herunder at ansøge om fornyelse ved udløb. For yderligere oplysninger om sikkerhedsgodkendelse se under hver delaftale.