- Tittel
- Sporrenovering på Gribskovbanen
- Tildelingskriterium 1
Pris
Ved evalueringen af ”Pris” anvendes summen angivet i ”Sum i alt” i tilbudslisten.
Til brug for Lokaltogs evaluering i forhold til underkriteriet ”Pris” anvendes en lineær pointmodel, hvor tilbud med den laveste pris, får tildelt 10 point, og hvor der gives 1 point ved laveste pris + 50 pct.
Point for hvert tilbud udregnes efter følgende formel:
Point = højeste point i skalaen – ((højeste point i skalaen – laveste point i skalaen) / 50 pct.) * (tilbuddets pris – laveste pris) /laveste pris.
Hvis et eller flere tilbud ligger uden for spændet laveste pris + 50 pct., vil spændet blive udvidet med 5 procentpoint, indtil alle tilbud kan rummes inden for prisspændet, dog maksimalt op til laveste pris + 80 %.
Der anvendes to decimaler ved pointgivningen.
- Tildelingskriterium 2
Metode og organisation
Ved vurderingen af underkriteriet ”Metode og Organisation” anvendes pointskala fra 1-10. Der gives hele point.
Lokaltog inddrager de tilbudte CV’er, organisationsdiagrammet og metodebeskrivelsen i evalueringen.
Ved evalueringen lægger Lokaltog vægt på kvaliteten af førnævnte dokumenter, hvor kvaliteten af følgende forhold bl.a. inddrages i vurderingen:
1) Organisationsdiagrammet og CV’er
• Der tilbydes en robust organisation, der er opbygget hensigtsmæssigt ift. omfanget af arbejder og kompleksiteten forbundet med udførelsen af arbejderne samt, at der er en entydig sammenhæng til metodebeskrivelsen
• Den tilbudte organisation er tilgængelig gennem hele udførslen og er tilgængelig i særlig stor grad ifm. afleveringsforretning og ibrugtagning til drift
• Organisationen understøtter kontinuitet i hele udførelsesperioden og tager hensyn til bemandingsmæssige udfordringer i løbet af udførelsen, herunder ferier og medarbejderafgang
• Organisationsdiagrammet og CV’erne indeholder klare kommunikationslinjer og ansvarsfordeling
• Kvaliteten af de tilbudte nøglemedarbejderes kvalifikationer, herunder særligt erfaringer fra lignende projekter. Det tillægges derudover positiv vægt, hvis de tilbudte nøglemedarbejdere har arbejdet sammen på tidligere projekter
2) Metodebeskrivelsen
• Metodebeskrivelsen demonstrerer en hensigtsmæssig planlægning, styring, organisering, kommunikation og koordinering af samtlige aktiviteter under hele udførslen og dennes tilbagelevering til Lokaltog
• I hvor høj grad arbejdsmetoder, brug af maskiner og bygherreleverancer understøtter Lokaltogs krav til udførelsen
• I hvor høj grad eksemplerne på kontrolplaner understøtter, at Lokaltog er i stand til at gennemføre de nødvendige kontroller og entreprenørens egenkontroller.
• Arbejdet primært planlægges udført på hverdage inden for tidsrummet 7-17
• Særligt farlige arbejder og støj ligger på hverdage inden for tidsrummet 7-17
• Velbeskrevne processer og styringsmekanismer til håndtering af økonomi, risici, grænseflader, adgangsforhold, arbejdsmiljø og miljøkrav • Specifik og klar illustration af arbejdspladsdisponeringen samt anvendelse af vendepladser på selve sporområdet
• Angivelse af hvor der er plads til kørsel med arbejdsmateriel på arbejdspladsområdet (svingradier)
• Beskrivelse af potentielle ESG/bæredygtighedstiltag og eventuelle forslag til materialebesparelser/optimeringer
• Det tillægges negativ vægt, hvis tilbuddet omfatter materiale, herunder beskrivelser, af generisk karakter, hvor der ikke er en klar forbindelse til det konkrete projekt. Omfanget af generisk(e) materiale/beskrivelser indgår ligeledes i vurderingen
• Eventuelle tidsmæssige optimeringer af Lokaltogs hovedtidsplan i metodebeskrivelsen bliver ikke tillagt betydning i forbindelse med evalueringen.
- Kvalifikasjonskrav 1
Ansøgers omsætning i hver af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår skal som minimum være 250 mio. kr.
Hvis en ansøger baserer sin økonomiske og finansielle formåen på en støttende enhed, vil Lokaltog beregne opfyldelsen af minimumskravet på følgende måde:
Følgende beregning anvendes for hvert af de tre regnskabsår.
Omsætning = Ansøgers omsætning + støttende enheds omsætning
Der henvises derudover til udbudsbetingelsernes pkt. 8.1
- Kvalifikasjonskrav 2
Positiv egenkapital i hver af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår.
Hvis en ansøger baserer sin økonomiske og finansielle formåen på en støttende enhed, vil Lokaltog beregne opfyldelsen af minimumskravet på følgende måde:
Følgende beregning anvendes for hvert af de tre regnskabsår.
Egenkapital = Ansøgers egenkapital + støttende enheds egenkapital
Der henvises derudover til udbudsbetingelsernes pkt. 8.1
- Kvalifikasjonskrav 3
Lokaltog har fastsat følgende minimumskrav til teknisk og faglig formåen:
1) 2 referencer på baneprojekt der indeholder perron-, spor- og jordarbejder, herunder udskiftning af ”blødbund” under råjordsplanum eller i dæmninger
2) 1 reference på baneprojekt der indeholder kabel- og stærkstrømsarbejder
3) 1 reference på baneprojekt der indeholder afvandingsarbejder
Én reference kan godt dække flere eller samtlige af ovenstående punkter (nr. 1-3).
Der skal dermed fremlægges mindst 2 og maksimalt 4 referencer.
Referencerne skal være udført inden for de seneste 8 år beregnet fra ansøgningsdatoen. Tidsperioden er fastsat med henblik på at sikre tilstrækkelig konkurrence om kontrakten.
Referencernes samlede kontraktværdi skal mindst være kr. 100 mio.
Kontraktværdien for den enkelte reference således være lavere end kr. 100 mio., så længe den samlede kontraktværdi af referencerne er mindst kr. 100 mio.
Hver reference skal indeholde en beskrivelse af dens indhold, herunder hvorfor referencen dokumenterer opfyldelsen af minimumskravet.
Hvis der anvendes referencer fra igangværende, ikke-afsluttede arbejder, kontrakter eller projekter, skal ansøger være opmærksomme på, at kun de afleverede dele indgår ved vurderingen af, om ansøger opfylder minimumskravene. Dette bør beskrives tydeligt i referencen.
Udvælgelse:
Lokaltog udvælger maksimalt tre ansøgere til at afgive tilbud.
Hvis der modtages mere end tre egnede ansøgninger, vil Lokaltog begrænse antallet på grundlag af følgende kriterier:
En vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer af de ydelser, som udbuddet vedrører. Der lægges i den forbindelse vægt på følgende:
• Referencernes relevans i relation til de ydelser, som udbuddet vedrører, herunder:
o I hvor høj grad referencerne dokumenterer funktionelt(egnede) og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser, herunder i hvor høj grad udførelsesmetoden samt valg af materiel og planlægning af arbejderne er tilpasset de konkrete fysiske og logistiske forhold.
o I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med udførelse af anlægsprojekter, hvor ansøger var hovedentreprenør.
o Det vægter positivt, hvis referencerne angår baneprojekter, som er afleveret til bygherre. Dvs. alle arbejder er afsluttede og afleveret.
o Det vægter positivt hvis referencerne er ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse og resultat, herunder i relation til arbejdets kvalitet og rettidig aflevering af arbejderne.
o Det vægter positivt, hvis referencerne dokumenterer erfaring med udførelse efter danske banenormer.
Bedømmelsen vil ske på baggrund af en samlet vurdering af ansøgers referencer.
Der henvises derudover til udbudsbetingelsernes pkt. 8.2