Brief

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) udbyder et dynamisk indkøbssystem for standardsoftware og relaterede ydelser (02.06 Standardsoftware) med en maksimal totalværdi på 95,53 milliarder DKK over 25 år. Systemet er opdelt i to kategorier: Kategori 1 for simple løsninger, hvor evaluering udelukkende sker på pris (100%), og Kategori 2 for komplekse løsninger, hvor evaluering sker på pris og kvalitet. Ydelserne omfatter standardsoftware, support- og vedligeholdsaftaler, installation/implementering og/eller konfiguration, undervisning og rådgivning inden for funktionelle områder som applikationer (f.eks. CRM, ERP), applikationsplatforme, infrastruktursoftware, udviklings- og driftsværktøjer samt IT-sikkerhedssoftware. Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner kan anvende systemet. Som kvalifikationskrav skal ansøgere oplyse to relevante referencer på minimum 1.000.000 DKK (ekskl. moms) for tilsvarende opgaver udført inden for de seneste 3 år.

Slipp å lese og skrive alt selv, la Cobrief gjøre det for deg!

Prøv Cobrief Pro

Om anbudet

    SKI udbyder hermed et dynamisk indkøbssystem for standardsoftware og relaterede ydelser (02.06 Standardsoftware). Systemet indeholder to indkøbskategorier: Kategori 1 – Simpel løsning og Kategori 2 – Kompleks løsning. Systemet kan anvendes til at anskaffe følgende ydelsesområder: 1) Standardsoftware 2) Support- og vedligeholdsaftaler 3) Installation/implementering og/eller konfiguration 4) Undervisning 5) Rådgivning Standardsoftware defineres som software, der er præfabrikeret og er kommercielt tilgængeligt. Standardsoftware omtales også som COTS (Commercial Off The Shelf). En nærmere definition af arten af software er angivet i bilag C, hvor der også er en nærmere beskrivelse af de 5 ydelsesområder. Alle 5 ydelsesområder kan anskaffes i begge kategorier. Forskellen mellem de to kategorier består i en differentiering i kundens behov for tilbud af løsningen. Kategori 1 anvendes, når kunden har et præcist specificeret indkøbsbehov/standardindkøb, hvor kunden har defineret løsningen forud for indkøbet, og alene ønsker tilbud på denne løsning fra leverandørerne. Kunden evaluerer alene på pris, jf. udbudsbetingelsernes punkt 14.1. Kategori 2 anvendes ved specialiserede og komplekse løsningsindkøb, hvor kunden har et behov for at leverandøren definerer løsningen ud fra kundens beskrevne behov, og hvor der derved opstår behov for at evaluere på kvaliteten af leverandørernes forskellige tilbudte løsninger. Ved kategori 2 evalueres både på pris og på leverandørernes tilbudte løsninger (kvalitet), jf. udbudsbetingelsernes punkt 14.2. I begge systemets kategorier kan der anskaffes standardsoftware og relaterede ydelser, som afgrænset af de 5 ydelsesområder ovenfor, inden for følgende funktionelle områder: 1. Applikationer - 1 Customer Experience and Relationship Management (CRM) - 2 Enterprise Resource Planning (ERP) - 3 Supply Chain Management (SCM) - 4 Project and Portfolio Management - 5 E-mail and Authoring - 6 Content Services - 7 Other Application Software 2. Applikationsplatforme - 1 Application Infrastructure and Middleware - 2 Data Management - 3 Analytics and Business Intelligence 3. Infrastruktursoftware - 1 Operating Systems - 2 Storage Management - 3 Virtualization Infrastructure - 4 Other Infrastructure Software 4. Udviklings- og driftsværktøjer - 1 Application Development - 2 IT Operations 5. It-sikkerhedssoftware - 1 Security Bilag D, Oversigt over funktionelle standardsoftwareområder, beskriver nærmere hvilke funktionelle områder af software og ydelser knyttet til disse funktionelle standardsoftwareområder, der er indeholdt i ydelsesområderne 1-5. Det er frivilligt for alle SKI’s kunder, som fremgår af den offentliggjorte kundeliste at gøre brug af Systemet, når de skal anskaffe standardsoftware eller relaterede ydelser. Kundelisten i bilag B.1 angiver de kunder og deres organisationer, der på udbudstidspunktet er kunder hos SKI og dermed kan anvende systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan dog i hele systemets varighed benyttes af alle ordregivende myndigheder, der er kunder hos SKI på tidspunktet for offentliggørelse af et konkret indkøb i systemet. Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner – herunder offentlige selskaber og offentligt ejede selskaber, der er underlagt udbudspligt som følge af deres offentlige ejerskab – kan blive kunder hos SKI ved at tegne et abonnement omfattende deres organisation. Når nye ordregivere bliver kunder hos SKI, vil SKI opdatere kundelisten på SKI.dk og annoncere på SKI.dk, at der er foretaget en ændring af SKI’s kundeliste, samt hvilke ordregivere der er nye kunder hos SKI og fra hvilken dato disse kan offentliggøre indkøb i systemet. Kundelisten i bilag B.1 opdateres ikke efter udbudstidspunktet. I stedet vil SKI’s til enhver tid gældende kundeliste være offentligt tilgængelig på SKI.dk. Der gøres særligt opmærksom på, at KL og Finansministeriet i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2026” har aftalt, at der skal etableres 4-5 tværkommunale it-serviceorganisationer, der skal varetage forskellige opgaver og etablere løsninger på it-området for de deltagende kommuner. Det fremgår af aftalen: ”Der er […] enighed om, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye it-serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Parterne har en fælles ambition om, at enhederne herefter også gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 og vil løbende drøfte fremdriften i arbejdet.” Disse tværkommunale it-serviceorganisationer skal anses som kunder hos SKI, fra det tidspunkt hvor de etableres som en selvstændig juridisk enhed og vil herefter kunne benyttes systemet for konkrete indkøb, der offentliggøres i systemet, efter deres etablering. På udbudstidspunktet fremgår de tværkommunale it-serviceorganisationer af Bilag B.1 Kundeliste med angivelserne [It-Service Nord], [It-Service Midt], [It-Service Syd], [It-Service Øst] og [It-Service Hovedstaden]. Disse angivelser vil blive opdateret efter processen anført i det foregående, når enhederne er etableret. Om der etableres 4 eller 5 it-serviceorganisationer påvirker ikke, at den samlede deltagerkreds på tværs af it-serviceorganisationerne, dvs. kommunerne, er den samme. Ligesom alle de andre kunder i systemet har de tværkommunale it-serviceorganisationer en ret til – men ikke en pligt til – at bruge systemet.Hovedtrekkene i prosedyrenSKI udbyder et dynamisk indkøbssystem 02.06 Standardsoftware (2026). Ansøgninger om optagelse i systemet modtaget inden ansøgningsfristen, vil blive behandlet senest i forbindelse systemets åbning. Ansøgninger om optagelse i systemet som modtages efter systemets åbning, vil blive behandlet i løbet af 10 arbejdsdage, medmindre særlige forhold gør sig gældende jf. udbudslovens § 104, stk. 5 og 6 i relation til mulighed for at forlænge perioden for vurdering af ansøgninger.

    Kontakt navn
    Charlotte Andersen Kovacs
    Kontakt telefon
    25230393
    Kontakt e-post
    cko@ski.dk
    Adresse
    Pakkerivej 6, 2500 Valby

Kvalifikasjonskrav

    Ansøger skal oplyse to relevante referencer på minimum 1.000.000 DKK (ekskl. moms) vedrørende tilsvarende opgaver udført inden for de seneste 3 år regnet fra tidspunktet for ansøgningsfristen. Ved tilsvarende opgaver forstås opgaver indenfor et eller flere af nedenstående ydelsesområder: 1) Standardsoftware, jf. Bilag C, indenfor et eller flere funktionelle standardsoftwareområder som defineret i Bilag D til udbudsbetingelserne 2) Support- og vedligeholdsaftaler til standardsoftware, hvilket omfatter fejlrettelse, opdateringer, forbedringer mm. samt teknisk support relateret til standardsoftware indenfor et eller flere funktionelle standardsoftwareområder som defineret i Bilag D til udbudsbetingelserne 3) Implementering/installation og/eller konfiguration af standardsoftware, herunder projektledelse relateret til at implementere/installere og/eller konfigurere standardsoftware, indenfor et eller flere funktionelle standardsoftwareområder som defineret i Bilag D til udbudsbetingelserne. En reference skal omfatte hele eller dele af en konkret leverance under én leveringskontrakt. En reference kan således ikke omfatte flere kontrakter, uanset om modtageren er den samme. Da en reference skal omfatte en konkret leverance, kan referencen ikke omfatte en rammeaftale. En reference kan dog godt omfatte hele eller dele af en konkret leverance under en leveringskontrakt, der er baseret på en rammeaftale. Kontrakten, som leverancen er udført i henhold til, kan være startet tidligere end 3 år før ansøgningsfristen og/eller løbe videre efter ansøgningsfristen, men der kan alene lægges vægt på den del af kontrakten, der er udført inden for de seneste 3 år før ansøgningsfristen. Ansøger skal derfor alene beskrive og angive værdien for den del, som er udført i perioden inden for de seneste 3 år før ansøgningsfristen. Ansøger står ved sin erklæring i ESPD’et inde for, at der alene er beskrevet og angivet værdien for den del af kontrakten, som er udført i perioden inden for de seneste 3 år før ansøgningsfristen. Samme reference kan anvendes til ansøgning i begge kategorier, hvis den opfylder kravene i disse.

Tildelingskriterier

    Beskrivelse

    Kunden evaluerer alene på pris, jf. udbudsbetingelsernes punkt 14.1. Kunderne har mulighed for at inddrage eksempelvis skifteomkostninger ved evalueringen af pris.

Tidslinje

Se aktive konkurranser som ligner